L.O.V.E

Billede taget af mig selv. (Det er lige hvad man kan lave når man er syg og er mig..)

Jeg blev spurgt forleden dag, om hvad kærlighed betyder for mig. Det vil jeg benytte dette indlæg til at svare på, så godt jeg nu kan.

Hvad er kærlighed for mig?
Jeg har en kæmpe stor kærlighed til min familie, især mine forældre, min bedsteforældre (på mors side) også min skønne søskende. Jeg har en vis tryghed når jeg er i deres selskab, der kan jeg være 100% mig selv dvs. grine, græde osv. Uden at jeg skal følge mig dum, de er der altid for mig. Kærlighed for mig er tryghed, at det er det indeni der betyder noget, at man kan grine og have det hygsomt (sjovt) med person/personerne. Jeg sætter virkelig pris på at folk er åbne og ikke er for generte eller de skal ihvertfald være gode til at sige "Steph, tag en pause eller en dyb udånding" Fordi når jeg først begynder med at snakke, så kan der komme en masse vrøvl ud. Jeg kan eller ikke have en RIGTIG god hver dag hvis ikke min veninder samt venner var der. Jeg ved at jeg altid kan komme til dem hvis jeg bare keder mig, hvis jeg er helt nede og skrabe bunden eller bare har brug for at fortælle noget jeg enten er sur eller gal over (Sker til tiden) De bære min kærlighed på den måde at jeg virkelig sætter pris på dem og hvem de er som person. Personligheden er det vigtigste redskab som menneske har, synes jeg. Har et "kærligheds digt" som jeg holder meget af: Kærlighed er at turde lukke en anden person ind i sit liv. Men det er bare noget jeg er rigtig dårlig til, jeg har intet problem hvis det gælder venner eller familie, men når det er noget ekstra så er jeg så bange for at blive såret, jeg er bange for jeg ikke kan leve op til de høje krav, de høje krav der er i vores daglig dag. Jeg er bange for at jeg så åbner mig fuldt ud og lader personen se det rigtige mig, eller jeg er jo oprigtig overfor personen nu, men jeg vil bare ikke finde ud af, at jeg ikke er god nok og at det så bare bliver "Kan du hygge dig Steph, jeg skrider" Jeg kan lige se det for mig.. hader at have den følelse, hvad gør man for at komme af med den? Skal man gøre det alligevel også se hvad der sker? Dont know.. Jeg har 2 valg, vælge at gå det jeg er bange for i møde og se hvad der sker eller lade være og se personen forsvinde, for altid.. Og det er jo ikke fordi jeg har noget som helst imod personen, men jeg er bare så træt af at blive svigtet, nærmest på stribe, JUST NOT COOL. Nå røg lidt af sporet. Der kom lige en sang der fik mig til at tænkte på de ting.. Men nå, kærlighed kan jo være så mange ting, jeg har også en kæmpe, sådan VIRKELIG kæmpe kærlighed for at rejse. Har jo også planer om at først flytte til København i løbet af 2-3 år også videre til USA, omkring NY eller San diego. Så der er også en kæmpe kærlighed. Nu må man sige denne "hvad er kærlighed" lidt roddet, men orker ikke at skrive alt dette her om. Så det er hvad i må "nøjes" med.

// Stephanie (Der har totalt naaaaas i fingre nu pga. hurtig skrivning) CHIL