Sorgen, fortvivelsens og tabets dag.

For mig, er det sorgen, fortvivelsens og tabets dag.. 9/11-01 er en dato jeg aldrig nogensinde vil glemme.. Det var nemlig den dag at tvillingetårnene og Pentagon blev fløjet ind i, samt en af de kaprede fly der styrede ned i Pennsylvania. 4 forfærdelige "begivenheder". Jeg kan huske det tydeligt - Min søster og jeg kom hjem fra håndboldtræning, min mor stod i køkkent og lavede aftensmad (pølsehorn) min far var stadigvæk på arbejde og ja, min bror var kun ét år gammel der, så han har sikkert sovet. Så gik min mor udenfor, ud på villavejen hvor vi boede, hun faldt i snak med vores genboer og gode venner.. I samme minutter kommer min far gående fra arbejde og fortælle min mor det. Så styrtede de ting i turen og ja, så så vi alle sammen det værst tænklige.. USA var under angreb, selvom jeg "kun" har været 7 år gammel, kan jeg huske jeg blev fyldt med frygt og tænkte i noget af retningen af hvordan folk dog kunne finde på sådan noget.. Jeg EEEELSKER USA, det er som mit eget land. Det at Pentagon blev ramt, rammer mig ret hårdt, jeg var inde på "besøg" og rundvisningen med klassen, men det er ikke rundvisningen jeg husker, jeg husker at vi kom ned i et rum, et rum der var lavet og beregnet til alle ofrerne 9/11. Der hang billeder, tekster osv.  med ofre og pårøende. Så stod der nogle borde, med en masse bøger, det var "minde bøger" Vi fik alle lov til at skrive nogle ord til dem, det var en rigtig stor ting, sidder her og får tåre i øjnene, det er noget der påvirker mig RIGTIG meget! Jeg mindes det rum, så fredfyldt og med grøn belysning, sådan et rum man vil huske for altid! Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en følelse det var, jeg er glad for, at jeg den dag idag kan sige at jeg var været der. På denne rundvisning stoppede rundviseren/soldaten op.. Vi fik ud af en dør også sagde han "This is where the plane hit" Vi stod lige DER.. Der hvor flere hundrede liv blev mistet og hvor USA folk dolket i deres stolte hjerte. Synes det er stort. Jeg må også indrømme, jeg har grædt idag, der har været 9/11 mindehøjtidlig hele dagen, når jeg ser folk stå og sige skønne og dejlige ord om deres kære, så bliver jeg rørt, jeg tænker hele tiden på, at jeg måske har stået og skrevet nogle pæne ord til liiige denne person, jeg føler mig tæt på dette. Så har vi Pennseylvania, jeg tænker tit på hvad nu hvis flyvet styrtede ned baaaare lidt før, min onkel, faster og fætter hos der og jeg det eneste jeg kunne gøre var at bede om at der intet var sket dem. For på dette tidspunkt vidste man ikke hvor det var styrtet ned.. Man siger jo at flykabrene blev overmandet af de almindelige folk på flyvet og ja, det endte med en uretfærdig død alligevel. Men hvem ved, man siger jo den havde kurs mod det HVIDE HUS, og ja hvem ved, måske har de mennesker reddet flere end 100 liv.. Men man sidder alligevel tilbage og tænker, hvem er syge nok i hovedet til det her!! Jeg sidder bare med et billede i hovedet, jeg kan forestille mig den gråd og det savn der er lige nu, jeg kan slet ikke beskrive det. Jeg har bare lyst til at tage til Ground Zero i New York og give dem alle et kram og sige at jeg er ked af det på deres vegne! Jeg har også sagt til min mor, at jeg rigtig gerne vil til USA/NY om et års tid, fordi der åbner mindeparken officelt og det ville være rigtig stort at komme der ind. Så det er mine planer! NY HERE I COME! Jeg har også bare billedet var de 2 tvillingetårne i hovedet, selvom jeg har set de videoer og billeder en mia. gange, får jeg gåsehud HVER ENESTE gang. Jeg vil iaften sammen med min familie tænde lys for de omkommende og pårørende og sende det varmeste og største tanker mod himlen og måske fælde en enkel tårer. Dette er noget jeg vil tænkte på indtil jeg dør.. USA MIT ELSKEDE LAND, I WILL ALWAYS LOVE YOU, MY OTHER HOME, MY FAVORITE - WE MEET AGAIN. Jeg vil gå i seng senere med en tomhed. Jeg kan sidde her i Danmark og have det så "godt" og hvor LIGE NU.. LIGE LIGE NU, sidder folk og græder deres hjerter ud og har det størte savn nogensinde.. Jeg kan ikke beskrive det.. Jeg er mundlam lige nu, jeg slutte af med at sige. REST IN PEACE 9/11 - Gone, BUT never forgotten.